• Dansk
    • English
    • German

Kurser, Møder og Konferencer

Afhold jeres konference i Helsingørs smukke Villa Moltke.

 

 

konference

Vi sikrer dig unikke rammer, en uformel tone og en god stemning.

Vi har plads til Konference/møde for 2 til 55 personer.

Se og mere om os på vores Facebookside : www.facebook.dk/helsingorhostel

Vores smukke villa indbyder til ro og eftertanke – hyggen den kommer helt af sig selv.

Vi leverer de trygge rammer og et særdeles engageret personale som gerne går den ekstra længde for at jeres ophold bliver som I ønsker det.

På Helsingør Vandrerhjem, Villa Moltke, tror vi på

”det gode værtskab”, vi gør hvad der er i vores magt for at I som kunder føler jer godt tilpas – måske oven i købet ”som hjemme”.

– Men vi er selvfølgelig blot et ”vandrerhjem” og vi sætter stor pris på at I hjælper til med at bære evt.frugt, kaffe og service frem og tilbage. Ligesom I også gerne må give en hånd med – så vi kan holde jeres konferencerum rene og pæne.

Vores køkken leverer spændende og sund kost som vil give jer masser af energi til arbejdet.

Det koster:

InternatPLUS                   Kr.995.- Pr.person.Pr. Døgn

Med i pakken er Møde/grupperum, WiFi, projektor, AV udstyr og fuld forplejning: Let morgenmad ved ankomst, Frugt til dagtimerne, Kaffe i pauserne, Kage om eftermiddagen, dejlig 2 retters menu om aftenen,  og så selvfølgelig en lækker brunch at starte dag nr.to på.

Deltagerne bliver indlogeret i dobbeltværelser med eget bad og toilet.

Vi sørger for sengelinned og meget mere – som vi siger: ”Vi går den ekstra længde” !

Se vores prisliste her : kursus_prisliste

NYT: Book et ophold i November, December, Januar eller februar – og få et RIGTIGT godt tilbud!  Skriv til Nicolai på nst64@helsingor.dk for at høre mere om vintertilbuddet!

Vi serverer selvfølgelig vores fantastiske kaffe ”Grev Moltkes Blend” under hele jeres ophold. Kaffen er specialimporteret fra bl.a. Sydamerika og bliver ristet på vores lokale  www.strandvejsristeriet.dk og møllet hver eneste morgen på vores store gamle kaffemølle. Vi sørger for at der er kaffe i restauranten til jer – når I har lyst til at strække ben og få en pause.

gardenOm  aftenen har I mulighed for at være lidt mere sociale. I kan eks. benytte vores restaurant eller vores ”lounge” på 2.sal som bl.a. indeholder billard, PC, TV og bordfodbold efter aftale.

Vi serverer gerne husets vin, en herlig Italiensk Bisanzio som vi får direkte fra den anerkendte Italienske Vinleverandør Brede Vinhandel.

I kan også bestille tid i vores fine udendørs sauna – som har plads til 8 personer.

Man siger at en saunatur efterfulgt af et dejligt bad i Øresund – renser både krop og sjæl!

Vi har forsøgt at gøre bestilling så overskueligt som muligt på denne side:

https://danhostelhelsingor.dk/?p=365

Du er velkommen til at kontakte os hvis du skulle have spørgsmål til planlægningen på Helsingor@danhostel.dk

Vi håber at se jer i Helsingør

Nicolai Stubtoft

Vært

Villa Moltketaget

Danhostel Helsingør Vandrerhjem

 

 

Vi anvender cookies til at forbedre oplevelsen på vores side.

Du accepterer ved at fortsætte