• Dansk
    • English
    • German

Et lejrskoledøgn

Tilbud på lejrskole på Danhostel Helsingør Vandrerhjem

fra kr.275.- pr. døgn – det er da ikke så dyrt?

 Pris pr. person 0.- 6. kl.    :                     2 overnatninger inkl. forplejning for kr.550.- (inkl. et lederværelse)

Pris pr. person 7.- 10. kl. :                     2 overnatninger inkl. forplejning for kr.750.- (inkl. et lederværelse)

 

Her er et eksempel på hvad man kan lave på et lejrskoleophold i Helsingør:

Eksempelvis begyndende fra mandag og frem til onsdag, 2 overnatninger

Det koster Kr.550.-pr.person for 2 overnatninger, for elever mellem 0 og 6 klassetrin (der skelnes ikke mellem lærere og elever) se detaljerne/lejrskoleoplæg her: lejrskolepakketilbud

Vi tager os af det hele fra I ankommer til I tager af sted – I skal blot medbringe godt humør og sengetøj/håndklæder.

Tilbuddet inkluderer ankomst når det passer jer,  indtagelse af medbragte madpakker i vores restaurant, saftevand/vand til maden.

Introduktion til Villa Moltke og Helsingør af Vært Nicolai Stubtoft. – derefter indlogering på værelser med 4 til 5 sengepladser. I vil blive indkvarteret så tæt på hinanden som det er muligt. Der er et lærerværelse med i prisen pr.klasse. Ekstra lederværelser koster kr.400.- pr. døgn.

Derefter opfordrer vi til at lejrskolerne benytter sig af de mange muligheder vi har i byen.

Vi giver gerne ideer til ture på Kronborg, Øresundsakvariet, Handel- og Søfartsmuseet, Helsingør Bymuseum, Hamlets grav – eller eks. Helsingørs nye kæmpe store Multibaneanlæg.

Det er også muligt at benytte vores boldbane ”trekanten” som er et indhegnet område hvor eleverne kan spille uden at lærerne skal bekymre sig om noget.

Vi tilbyder aftensmad i restauranten hvor vores nye køkkenchef serverer dansk inspireret mad, og selvfølgelig bager vi vores brød selv. Vi lægger vægt på det økologiske og at der er rigeligt af den gode mad.

Om aftenen kan vores bålplads og have benyttes. Vores bålplads ligger med udsigt ud over Øresund, med Kronborg om styrbord og med Sverige i horisonten blot 5 km væk.

Det er muligt at bestille popcorn ved bålet – som I selv laver… Det plejer at være et stort hit!

I haven kan eleverne muntre sig med vores Slackline, Petanquebane, udendørs bordtennis.

Ring og tal med os om dette eller andre spændende oplevelser i vores lokalområde.

Morgenmaden er af ligeså høj kvalitet som aftensmaden og bliver som udgangspunkt serveret fra kl.0800 medmindre andet er aftalt.

Eleverne smører selv frokostboller fra “frokostbollebordet” om morgenen.

På afrejsedagen opfordrer vi gæsterne til at blive og benytte vores område.

Brug fodboldbanerne, haven, bålpladsen. Spis jeres madpakke på stranden eller hvad I nu har lyst til.

Værelserne skal forlades senest kl.1000 – men I kan blive på vandrerhjemmet ligeså længe I vil.

 

Nicolai Stubtoft

Souschef

 

Vi anvender cookies til at forbedre oplevelsen på vores side.

Du accepterer ved at fortsætte