• Dansk
    • English
    • German

Corona – Regler vedr. Fester

Kære arrangør,

Som alle andre i samfundet tager vi Corona-situationen meget alvorligt.

Det betyder, at vi gør alt vi kan, for at sikre trygge omgivelser for alle vores gæster. Vi overholder selvfølgelig alle gældende regler – og gør gerne ekstra, hvor det er muligt.

 

Vi sørger bl.a. for hyppig rengøring og afspritning af kontaktflader og fællesområder.

 

I fredags den 14. august 2020 fik vi klare retningslinjer fra kommune og myndigheder.

For kommende arrangementer gælder derfor følgende regler:

 

Overordnet – støj

Som altid gælder reglerne om, at gæster ikke må opholde sig i haven efter kl. 22:00.

Døre og vinduer skal være lukkede. Reglerne vedr. støj gælder hele året.

 

 

Specielle Corona-regler

Vi kan konstatere at regeringen ikke har ændret i reglerne vedr. antal kvadratmeter pr.gæst. Der skal stadig være min.2kvm. pr. siddende gæst, og min.4.kvm. pr. stående gæst.

 

Vores spiselokale/restaurant er således godkendt til kun 25 stående gæster og 50 siddende. – hvis man regner Sundstuen med (det tilstødende lokale mod syd).

Bruges Sundstuen ikke til dit/jeres arrangement, er tallet lidt mindre: 18 stående og 36 siddende gæster.

 

Det er derfor stadig tilladt at afholde fester i restauranten på Danhostel Helsingør Vandrerhjem og festen kan stadig vare til kl. 03:00 hvis reglerne overholdes:

 

Gæsterne skal fortrinsvis sidde ned

Der må sidde max. 50 gæster i restaurant inkl. sundstue. Efter kl. 00:00 må der ikke danses.

Vi kan desværre ikke tillade at vores område bliver brugt som diskotek. Vi tillader dog brudevals i haven lige før kl. 00:00, hvorefter gæster skal returnere til restauranten og sidde ned.

 

Der skal være en ansat som, i tiden fra kl. 00:00 – 03:00 fysisk sørger for at der ikke kommer logerende gæster fra vandrerhjemmet ind i hovedhuset.

Dette for at vi kan sikre, at deltagerne i dit/jeres arrangement ikke kommer tæt på vandrerhjemmets gæster.

 

Vi er klar over, at det kan skabe uro og irritation, at arrangementer skal revurderes og måske oveni købet aflyses.

I er velkomne til at ringe eller skrive til os, for at få uddybet hvad dette kommer til at betyde for netop dit/jeres arrangement.

 

 

 

Hov… for resten. Vidste du at Danhostel Helsingør Vandrerhjem også tilbyder  gruppeovernatninger, familieture , fester og Lejrskoleophold, kurser, dagsmøder, årsmøder – se mere på www.danhhostelhelsingor.dk

 

Lord Nicolai Stubtoft
Vært og Daglig leder Danhostel Helsingør Vandrerhjem

Souschef Helsingør Vandrerhjem og Camping